Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
Skip Navigation Linksdana.dk > Din situation > Overvejer at starte virksomhed > Er du lønmodtager?

Er du lønmodtager?

Selvom du stadig er lønmodtager, er der al mulig grund til at melde sig ind i Dana nu.
 

Hvem drømmer ikke om på et tidspunkt at gøre sig fri fra chefen og blive herre i eget hus? Mange af os har en idé og en drivkraft til at prøve drømmen af, men vi mangler bare det afgørende skub. Dana lever for at klæde dig ordentlig på til at tackle udfordringen og give dig dette skub, så du får chancen for at udleve drømmen. I Dana har vi allerede mange andre lønmodtagere med en iværksætterdrøm i maven. Slut dig til dem og prøv drømmen af, når det passer dig.

Går du og overvejer at springe ud som selvstændig, så er der al grund til at melde dig ind i Dana allerede nu. Det har aldrig været lettere at blive iværksætter. På samme tid er det vigtigt at blive klædt ordentligt på, så du kan tage springet trygt. Dana giver dig en a-kasse, som hjælper dig trygt af sted og samtidig skaber et sikkert grundlag for fremtiden. Vi investerer i din fremtid i stedet for at fastholde dig i status quo.

Få hjælp til at udvikle idéen
Du kan møde op til vores seminarer og kurser for at få styr på det praktiske, såsom regnskab og registrering. Til vores netværksmøder kan du sparre med andre, som har realiseret drømmen om det selvstændige liv. Du er selvfølgelig også velkommen til at komme forbi et af vores lokale kontorer og høre vores rådgivere om dine muligheder og fordele.

Med den rette forberedelse kan du fokusere på at udvikle din forretningsidé, så den er knivskarp, når du vælger at gøre drømmen til virkelighed. I Dana får du rig mulighed for at møde en lang række fagfolk, som kan tilbyde dig løsninger, der nedsætter dine driftsomkostninger nemt og billigt.