Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
Skip Navigation Linksdana.dk > Medlemsfordele > De selvstændiges Medlemstilbud > Bog "Selvstændige med vilje"

Selvstændige - med vilje​

Kun 199 kr. inkl. moms og forsendelse

I det splinternye, dybt inspirerende værk "Selvstændige – med vilje" – som Dana udgiver i forbindelse med vores 35 års mærkedag –fortæller 20 succesfulde og spændende danske iværksættere født i perioden 1956 til 1984 med glød i øjnene om deres liv som selvstændige.  

De beretter åbent om glæden ved og stoltheden over at have foden under eget bord, de sætter ord på drømmene, på sejrene og på nederlagene, og de fortæller om viljen, troen, gejsten og gennemslagskraften. 

"Selvstændige – med vilje" er en bog fyldt med eventyrlige fortællinger, som alle selvstændige kan spejle sig i. Nogle af bogens medvirkende er meget kendte. Andre er helt ukendte. Nogle er kun dem selv. Andre har mere end 100 ansatte. Men én ting har de tilfælles: Drømmen om frihed. Og det uanset om vi snakker om den 38-årige selvstændige grafiker Lotte på sit lille kontor i hjertet af Randers, om den 28-årige Kenneth, som i Fåborg ejer en af landets bedste slagterbutikker, om 44-årige Marianne, som overtog Danmarks mest kendte konditori i København fra sin mor – eller om den 27-årige lakridskonge Johan i Tåstrup. 

Bogen er imidlertid ikke blot sprængfyldt med livsglæde, tro, håb og gåpåmod – den indeholder også snesevis af gode råd og brugbare ideer til både nuværende og kommende iværksættere.