Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
Skip Navigation Linksdana.dk > Om Dana > Fakta om Dana

Fakta om Dana

For os er de selvstændige helte, som fortjener en a-kasse, der kæmper dedikeret for deres rettigheder. Dana er de selvstændiges.

I 1976 skabte Dana – måske som de første i verden – en a-kasse for selvstændige. Vi gjorde det, for at selvstændige skulle opnå den samme tryghed som almindelige arbejdstagere, hvis uheldet var ude – og forretningen måtte lukke. Siden da har vi skabt et stærkt system, der kan hjælpe selvstændige i gang igen, hvis deres drøm brister.

Det er vores mangeårige erfaring fra det arbejde, der har skabt visionen bag det nye Dana.

For os er selvstændige helte, der fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle deres ideer. De er med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og vi brænder for at understøtte deres ambitioner.

Vores mål er at være et hus fyldt med kompetencer og konkrete ydelser, som selvstændige kan bruge i udviklingen af deres virksomhed. At være selvstændig betyder nemlig ikke, at man skal kunne alting selv. Den gode idé er naturligvis kernen, men rundt om den er der næsten altid behov for en lang række andre stærke kompetencer. Danas hus har derfor fem etager, som hver især er fyldt med viden og erfaringer, selvstændige kan udnytte.

De selvstændiges Forsikring indeholder tryghed via arbejdsløshedsforsikring og andre statsstøttede ordninger, men også gennem tilpassede forsikringsløsninger til virksomheder.

De selvstændiges Medlemstilbud er fordelsaftaler til selvstændige, som er tilpasset medlemmernes behov. Her findes tilbud fra professionelle leverandører, der sparer medlemmerne penge og tid.

De selvstændiges Rådgivning er en palet af ekspertviden og services, der kan vise vejen i udviklingen af en virksomhed, men indeholder også viden om, hvordan man kommer videre, hvis man er ramt af lukning.

De selvstændiges Kurser & Udvikling er en særligt tilpasset buket af kurser og workshops, der kan styrke alt det uden om kernekompetencen.

De selvstændiges Netværk er et sted, hvor partnerskaber giver øget dynamik til selvstændige virksomheder – i form af forretningsmuligheder. En alliance af medlemmer og partnere, som sammen udgør en selvforstærkende positiv cirkel af energi.

Vi arbejder til stadighed med at udvikle og styrke vores hus, så det følger med tiden og giver vores medlemmer endnu bedre forudsætninger for at udleve deres ideer.