Vores historie
Siden 1976 har Dana kæmpet for de selvstændiges rettigheder. Vi er nået langt allerede, men så længe der er selvstændige, er der behov for et stærkt Dana, der kan støtte virksomheder i alle faser i deres udvikling.
Da vi grundlagde en a-kasse for selvstændige den 18. november 1976, var det med en følelse af, at de selvstændige var blevet forladt. Vi brændte for, at de selvstændige skulle have samme rettigheder på arbejdsmarkedet som lønmodtagerne. Det er stadig denne ild, som holder os i gang.
Dana mærkede hurtigt efterspørgslen. Allerede i løbet af det første år fik vi 6.000 medlemmer, og vi er vokset støt siden hen. Lige efter vores et års fødselsdag flyttede vi i egne lokaler på Nyelandsvej 2B, Frederiksberg. Siden da er vi vokset ud af flere kontorer, før vi indfandt os på Vibevej 11 i Københavns Nordvestkvarter. For at matche vores nye visioner og stræben efter at kunne tilføre endnu flere kompetencer til vores medlemmer har vi skabt et nyt hus i Værløse.
På Kirke Værløsevej 34 fortsætter vi kampen. Vi kæmper stadig for de selvstændiges rettigheder, men også for at kunne tilbyde dig ydelser, der kan bidrage til din forretning. Vi vil være de selvstændiges bedste ven og medspiller.
Vi er de selvstændiges.